Den omdiskuterede fremdriftsreform er trådt i kraft

Hvis der er noget, der er blevet diskuteret i dansk uddannelsespolitik, er det fremdriftsreformen. Den har skabt røre og diskussion og givet mangt en studerende grå hår på hovedet siden den blev indført. Ja, faktisk er det ikke til at finde hoved og hale i, hvad vi må og ikke må som studerende.

Ikke desto mindre er den trådt i kraft. Fra 1 september 2015 er fremdriftsreformen nu aktuel for alle – dog er den blevet revideret en smule af den nye regering for at gøre det lettere for de studerende at sluge.

Herunder kan du få et lille indblik i reglerne før og efter ændringen af 20 november 2015.

Fremdriftsreformen kort fortalt

Fremdriftsreformen opstiller en række krav til såvel universiteterne og de studerende. Hvis universiteterne ikke lever op til dem, risikerer de at få en kolossal bøde, mens vi, som studerende, risikerer at få frataget vores SU.

Herunder de vigtigste punkter i reformen:

  1. Du skal tilmelde dig minimum 30 nye ECTS hvert semester.

Oprindeligt udspil: Du kan godt spare ECTS point op, så du tager flere et semester og færre det næste, men kravet er, at det skal være studierelevante fag, som du ikke tidligere har været til eksamen i. Du skal også tilmelde dig 30 nye per semester, selvom du har vedhæng fra tidligere fag, som du ikke har bestået. Tilmeldingen står du selv for.

Efter ændringen: Efter ændringen den 20 november 2015 er det op til universiteterne selv, om de vil håndhæve kravet om de 60 ECTS point om året. Eftersom kravet til universiteterne om at nedbringe studietiden med 4,3 måneder ikke er blevet ændret, kommer universiteterne dog sandsynligvis stadig til at kræve minimum 60 ECTS point om året. Men det bliver måske nemmere at få dispensation i særlige tilfælde…

2. Du tilmeldes automatisk til eksamen i et fag – og reeksamen

Ovenstående betyder helt konkret, at vi, i modsætning til tidligere, ikke længere har mulighed for at skifte valgfag ud. Tilmeldingen er nemlig bindende, nogle steder vil der dog være en bytteperiode de første 14 dage af semestret, men det skal man undersøge på sin studiehjemmeside.

Hvis vi fremover dumper vores første eksamensforsøg, bliver vi automatisk tilmeldt reeksamen i samme eksamenstermin. Reeksamen kan ikke afmeldes, men hvis vi også dumper den, har vi mulighed for selv at planlægge og tilmelde os det tredje og sidste forsøg.

3. Når du ikke har flere nye ECTS på din kandidat, skal du tilmeldes specialet

Det er sådan set lige ud af landevejen.

Det eneste der er vigtigt at vide, er at vi også skal starte specialet, selvom vi har fag, der ikke er bestået. Ikke-beståede fag, som skal tages igen, tæller nemlig ikke som nye ECTS point. Eventuelle ikke-beståede fag kan du enten vælge at tage sideløbende med specialet eller bagefter (der kan dog være en begrænsning på, hvor mange fag du må mangle at bestå, før du tilmelder dig specialet).

Øvrige vigtige ændringer per 20 november 2015

Per 20 november 2015 ændrede regeringen studiefremdriftsreformen med støtte fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative. Reformen blev ændret på fem parametre foruden det centrale krav om minimum 30 ECTS point per semester (som tidligere nævnt).

De fem øvrige ændringer betyder, at:

  • Institutionerne kan fastsætte løbende studieaktivitetskrav (maks 45 ECTS point om året)
  • Institutionerne har mulighed for at lave løbende, karaktergivende prøver og fremlæggelser
  • Institutionerne har bedre mulighed for at give dispensationer til fx iværksættere, formænd m.fl.
  • Studerende får faglig relevant merit ved studieskift
  • Bedre muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser

Universiteterne har ikke råd til at dumpe de studerende

Uanset hvor fine ord og hentydninger politikerne bruger, kommer de ikke uden om det faktum, at fremdriftsreformen blot er et middel til at spare penge, og den slags går typisk ud over kvaliteten. I dette tilfælde kvaliteten af de studerende, af os.

Universiteterne risikerer nemlig en bøde på 1 milliard kroner, hvis det ikke lykkes dem at nedbringe studietiden, derfor vil de selvfølgelig gøre alt for at nedbringe studietiden. Det betyder bl.a. lettere eksamener, fordi universiteterne ikke har råd til at dumpe de studerende, men i sidste ende også dummere studerende, eller studerende der ikke kan det stof, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Så tak for det kære politikere.

Det omdiskuterede sabbatår, skal-skal ikke?

Politikerne diskuterer på Christiansborg, om vi har råd til at tillade de unge at føjte rundt et år, men der er også mange unge, der er i tvivl, om de overhovedet har lyst til og brug for et sabbatår. I dette indlæg kan du få lidt inspiration til sabbatåret, så du kan finde ud af, om det er noget for dig eller ej. 

Læs mere Det omdiskuterede sabbatår, skal-skal ikke?

Derfor dropper så mange ud af universitetet

I 2015 startede 65.000 unge på en videregående uddannelse. Statistikkerne viser, at flere end hver sjette er droppet helt ud inden udgangen af 2016. 

Var studiet for svært? Var det pga. sygdom? Eller skiftede din ven, bekendte, eller måske du selv, pludselig bare mening, fordi du opdagede, at det alligevel ikke var din drøm at blive læge, sygeplejerske, advokat e.l.? Det er sådanne spørgsmål der optager økonomerne, når de forsøger at regne ud, hvorfor så mange unge springer fra en uddannelse.

Men det er og bliver et mysterium for dem, hvorfor så mange vælger at stoppe, når det gang på gang er blevet bevist, at uddannelse er en fremragende investering i fremtiden.

Personlige egenskaber spiller måske ind

Forskere spekulerer i, hvorvidt risikovillighed, tålmodighed og selvkontrol har indflydelse på de studerendes chancer for at gennemføre en uddannelse og samtidig score en god karakter eller ej. Det er nemlig parametre der er svære at måle på, men i et nyt forskningsforsøg, som bliver beskrevet her, er det ikke desto mindre, hvad man vil forsøge: at afdække personligheden hos folk der dropper ud af en videregående uddannelse.

Undersøgelsen er støttet med knap 3,5 millioner kroner af Det Frie Forskningsråd og forventes færdig i slutningen af 2016, hvor man har fulgt flere hundrede studerende igennem en periode på tre år. Det er desuden planen at følge de studerende, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, hvis der er økonomi til det.

 

Spiller økonomien en stor rolle?

Hvorvidt man tænker og handler kortsigtet eller langsigtet, mener forskerne også kan spille en stor rolle for, hvor mange der dropper ud af studiet, fordi man kan vælge at se uddannelsen som en langsigtet investering i fremtiden. Omvendt kan man også vælge at finde et job her og nu og tjene penge med det samme.

I andre lande spekulerer man også meget i risici, fordi der er store udgifter forbundet med at tage en uddannelse, mens det ikke er 100 pct sikkert, at afkastet bliver højere. Bare fordi man har en god uddannelse, er det jo ikke garanti for, at man får et godt job.

Hvorvidt det er et problem i Danmark, hvor de studerende får SU, er straks lidt sværere at sige noget om (og det er der helt klart delte meninger om i politiske kredse)

Bedre studiestart kan hjælpe nogle

Nogle af de forebyggende tiltag universiteterne kan tilbyde for at undgå de store drop-outs er bl.a. at gøre mere for at give de studerende en god studiestart, så de hurtigt bliver tilknyttede.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv udtalte fx tidligere til Ekstrabladet, at hun så det som et muligt tiltag at indføre obligatoriske studie- og læsegrupper fra begyndelsen, så de unge blev knyttet bedre sammen. På den måde får man nogle forpligtelser og nogle ligestillede at vende sine frustrationer med.

 

Spar penge på blæk

At være studerende betyder for de fleste at print er noget der foregår på skolen, uni eller hvordan uddannelsen nu finder sted. De fleste kender dog nok også til at være nødsaget til at printe hjemmefra. Alle der er i besiddelse af en printer og har skulle købe blæk eller toner til den, ved at det er en meget bekostelig affære, især hvis man ikke lige får set sig om.

Et rigtig godt tip til at spare hundredvis af kroner, er at købe kompatible eller uoriginale patroner. Det er de samme patroner og det er det samme blæk der er i, det eneste forskel er mærket der står på, og hvis det ikke har nogen betydning for dig, kan du hurtigt spare flere hundrede kroner pr patron, og på et budget der typisk er småt, kan det hurtigt løbe op i mange penge. Et af de steder, hvor der forhandles kompatible patroner er inkpro.dk – hvor du sågar får en gratis patron med, hver gang du bestiller.

Der findes naturligvis ikke et bedre sparetip end at printe gratis på dit uddannelsessted, der jo næsten er det samme som at printe dine egne penge – dog uden at bryde loven naturligt.