Det kan være dyrt ikke at låse døren – især for studerende

Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke husker at låse sin dør. Især hvis man er studerende, der ikke har det store rådighedsbeløb. Det er noget, man især skal være opmærksom på her om sommeren, hvor man bruger mere tid på at opholde sig ude under åben himmel. Det betyder nemlig også, at man åbner og lukker døren oftere – og i farten glemmer eller helt undlader at låse den.

Har man en have lader man ofte bare døren stå åben, da man alligevel er hjemme. Det er de færreste studieboliger, der har en have tilknyttet, men man skal også passe på, selvom man ikke har en have. Der er nemlig ingen forsikring, der dækker, hvis ens dør har været ulåst, og der bliver begået indbrud i ens hjem.

Om sommeren er det højsæson for indbrud, og der er rigtig mange mennesker, der går glip af erstatning fra forsikringen, fordi deres døre har været ulåste. Og det kan altså ende med at være en dyr omgang. Husk derfor altid at låse din dør, når du skal noget, eller du på anden måde ikke er hjemme. Det er altid billigere at ringe til en låsesmed end at skulle købe sine stjålne genstande igen, fordi forsikringen ikke dækker.

Husk altid en forsikring

Man kan ikke altid regne med, at forsikringen dækker, hvis man har glemt at låse døren. Faktisk er der stor sandsynlighed for, at de ikke gør. Man bør dog altid have en forsikring alligevel. Der er mange unge, særligt studerende, der ikke har en forsikring, fordi det er dyrt.

Men det behøver faktisk ikke at være så dyrt. Mange gange kan man nemlig få en billig forsikring igennem sin a-kasse. Og a-kassen er billig, når man studerer. Derfor kan det betale sig at kigge om efter en a-kasse, hvorigennem man kan købe en billig forsikring.

 

God grund til at gå på prisjagt ift. mobilabonnement

Er du typen, der taler meget i telefon og streamer hele dagen lang, så vil du intet problem have med at finde et abonnement, der matcher dine præferencer. Taler du derimod ikke lang tid i mobiltelefonen og anvender du ikke meget data på at surfe på nettet, se film eller noget tredje, så vil abonnementet ikke blive meget billigere, end hvis du bruger det i stor stil.

Det skriver Politiken, der har foretaget et pristjek af forskellige abonnementer fra de mest anvendte teleselskaber i Danmark; Telenor, Fullrate, TDC, Telia, 3, Call Me, Telmore, Oister og CBB Mobil. Der er altså ikke mange penge at spare ved at have et lille forbrug. Det er dog de færreste der har et lille forbrug, idét de fleste ikke anvender computere og bærbare mere, men istedet har skiftet dem ud med tablets eller udelukkende anvender deres smartphone.

Der er penge at spare, hvis du surfer og taler meget

Næsten alle får gratis SMS med i deres abonnement, men når det kommer til tale og data, så er det en anden sag. Det kan derfor godt betale sig at undersøge markedet, da der kan være mange penge at spare alt efter, hvilket abonnement, man vælger at benytte.

Det betyder, at det kan være en god idé at anvende en service som mobil.nus TelePrisTjek.dk, hvor man kan indtaste sine præferencer ift. abonnementet – eksempelvis fri data og tale – hvorefter man får det bedste tilbud og kan sammenligne priser.

Det kan også være, at man ønsker et abonnement, hvor der er mange streamingtjenester i, og derved vil man kunne finde det billigste – og her vil der ofte være penge at spare, hvis man alligevel har abonnement hos de forskellige underholdningstjenester. I fremtiden vil vi nok se et større skel imellem reelle mobilabonnementer, hvis kerneydelse er tale, sms og data, og abonnementservices, der kombinerer alle former for abonnementer, som der er populære i den brede befolkning.

 

 

Rejs sydpå og nyd læseferien

Det kommer nok ikke bag på nogen, at industriferien er en populær tid at rejse i, og at udbud og efterspørgsel spiller en kæmpe rolle her. Som studerende har du typisk den fordel, at din ferie begynder lidt tidligere end industriferien går i gang, og mange har læseferie inden for ganske få uger. Den skal naturligvis bruges på at læse og på at forberede sig, men dette kan sagtens ske fra en strandstol.

Læs mere Rejs sydpå og nyd læseferien

Udnyt din studierabat

Der er ingen tvivl om, at pengene ikke altid er store, mens man er studerende, selvom vores studerende her i landet, generelt som bekendt er rigtig godt stillet i forhold til stort set alle andre steder i verden. Der er da også masser af studerende der ikke lider nødt, men for langt de fleste, skal økonomien vendes og godt og grundigt, for at få det hele til at hænge sammen. Læs mere Udnyt din studierabat

Spar penge på data

Der er rigtig mange, der vælger abonnementer til deres smartphones med alt for meget data inkluderet. Der er ingen tvivl om, at man skal have nok data, da det er dyrt at tilkøbe, men alt for mange vælger løsninger der slet ikke passer til deres behov, men ender med at betale for det alligevel. Blandt dem der ofte går i fælden finder man studerende, som køber data i store mængder, uden at tænke på hvor lidt de bruger det. Læs mere Spar penge på data

Spar penge på blæk

At være studerende betyder for de fleste at print er noget der foregår på skolen, uni eller hvordan uddannelsen nu finder sted. De fleste kender dog nok også til at være nødsaget til at printe hjemmefra. Alle der er i besiddelse af en printer og har skulle købe blæk eller toner til den, ved at det er en meget bekostelig affære, især hvis man ikke lige får set sig om.

Et rigtig godt tip til at spare hundredvis af kroner, er at købe kompatible eller uoriginale patroner. Det er de samme patroner og det er det samme blæk der er i, det eneste forskel er mærket der står på, og hvis det ikke har nogen betydning for dig, kan du hurtigt spare flere hundrede kroner pr patron, og på et budget der typisk er småt, kan det hurtigt løbe op i mange penge. Et af de steder, hvor der forhandles kompatible patroner er inkpro.dk – hvor du sågar får en gratis patron med, hver gang du bestiller.

Der findes naturligvis ikke et bedre sparetip end at printe gratis på dit uddannelsessted, der jo næsten er det samme som at printe dine egne penge – dog uden at bryde loven naturligt.

Kreativ og flot indretning af studieboligen

Ak ja, vi går alle sammen og sukker efter det nye Piet Hein og Royal Copenhagen, men det er der bare ikke liiige råd til på et su-budget. I dette indlæg får du fire gode tips til at indrette studieboligen.

Her op til jul er det jo selvfølgelig oplagt at ønske sig nogle af alle de dyre og fine ting, vi altid stræber efter, men det batter jo ikke specielt meget, når man kun får to tallerkener og en tekop. I hvert fald ikke i den samlede boligindretning.

Men der findes heldigvis masser af måder, hvorpå du kan indrette de små og kønsløse kvadratmeter i din studiebolig både funktionelt og personligt. Lidt god fantasi og et åbent sind bringer dig langt

1. Gå på loppemarked

Du er sikkert blevet opdraget til at gå en stor bue udenom loppemarkederne og genbrugsbutikkerne, men det er synd og skam. Der er nemlig masser af gode muligheder for at få en rigtig god pris på fine designermøbler.

Hvis du kaster dig over loppemarkederne, skal du bare være forberedt på at bruge nogle frugtesløse timer. Det er ikke altid, du finder noget der passer til din stil, men det kan til gengæld være meget hyggeligt at gå rundt, særligt hvis du har godt selskab med på turen. Og hvis du så endelig finder noget, du kan lide, bliver det rigtig spændende: så skal du nemlig til at prutte om prisen! En disciplin der er både sjov og spændende, og som du hurtigt bliver bedre til med træning!

2. Scan internettet grundigt igennem for gode tilbud

Javist, vi tænker selvfølgelig på Den Blå Avis og Guloggratis, men kender du også til de mange forskellige grupper på de sociale medier, hvor man sælger og køber brugt?

Det er ofte studerende, ligesom dig selv, der sælger deres ting til særdeles små priser, fordi de flytter ud eller væk eller sammen med kæresten. Ting, som de ellers ville have smidt ud, eller solgt til en isenkræmmer med dollartegn i øjnene, kan du altså få glæde af. Det kan oven i købet være, du kommer til at købe fra en af dine studiekammerater, så du ved, møblet har været i gode hænder, før du overtager det.

Det er ikke bare lækkert og billigt, det er skam også miljørigtigt – win-win.

3. Vær kreativ

Der er ikke meget som tapet der kan puste liv i enhver lejlighed. Eller jo, det er der faktisk. Men fælles for alle ting, inklusiv tapet, er, at det koster penge, penge du ikke har (endnu)

Derfor gør det ikke noget at være kreativ. Du kan fx finde en masse wallposts for at sætte dit helt personlige præg på lejligheden. Hvis du gemmer på en vaskeægte gør-det-selv-mand, kan du også tapetsere med eksempelvis gamle aviser. De er typisk rigtig gode til at pifte en ellers kedelig lejlighed op, særligt hvis du finder nogle avissider der betyder noget for dig.

4. Køb ikke ALT hos Ikea

“Jeg smutter lige i Ikea”. Den sang kommer du nok til at synge et par gange, når du indretter din bolig som studerende. Men vid, at det ikke nødvendigvis er Ikea der er billigst på ALLE parametre. Du finder mange møbler af god kvalitet til små penge, men ofte vil mere specialiserede producenter være billigere, fordi de indkøber større mængder.

Det gælder firmaet som Uniggardin, der også har en kæmpestor norsk og svensk afdeling. De har billigere gardiner end Ikea, fordi de får meget store leverancer.

Summassummarum er det altså meget fint at finde dine møbler i Ikea, men du skal bare være opmærksom på, at du godt kan få nogle af dine ting billigere andre steder (og oven i hatten få mere kompetent og specialiseret service).

 

 

 

 

 

 

 

Hvad koster det at flytte hjemmefra?

Det er naturligvis umuligt at vide, hvor meget det helt konkret koster for dig at flytte hjemmefra, men i dette indlæg vil vi forsøge at give dig et godt overblik over udgifterne 

Det afhænger naturligvis af din husleje og din livsstil, hvor mange penge det koster dig om måneden at flytte hjemmefra – her kan få nogle gode tips til at spare på de store poster på budgettet! Læs mere Hvad koster det at flytte hjemmefra?

Sparetips til dig på SU-budget

Uha ja, der er mange fristelser omkring os! Vi lever ikke i en forbrugerkultur for ingenting, og det betyder, at det altid klør i den der højre hånd (eller venstre selvfølgelig, hvis du er venstrehåndet) for at svinge dankortet! Her får du derfor et par gode sparetips, så det ikke går helt galt.

Læs mere Sparetips til dig på SU-budget