Det koster knapper at flytte hjemmefra - få overblikket

Hvad koster det at flytte hjemmefra?

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Det er naturligvis umuligt at vide, hvor meget det helt konkret koster for dig at flytte hjemmefra, men i dette indlæg vil vi forsøge at give dig et godt overblik over udgifterne 

Det afhænger naturligvis af din husleje og din livsstil, hvor mange penge det koster dig om måneden at flytte hjemmefra – her kan få nogle gode tips til at spare på de store poster på budgettet!

Aconto skal betales med huslejen

Aconto er det beløb, som din udlejer forventer, du skal betale til forbrug af vand, el og varme om måneden; det er ofte baseret på den tidligere lejers forbrug og er altså ikke dit faktiske forbrug. Beløbet til aconto skal betales sammen med din husleje hver måned.

Dit forbrug bliver gjort op kvartalvis eller om året, hvor du kan få penge tilbage, hvis du har betalt for meget i aconto, eller du kan risikere at få en regning, fordi du har brugt mere, end du har betalt for.

Det afhænger af mange ting, hvor meget du skal betale i aconto om måneden, fx. isolering og dine vaner. Beløbet kan derfor være på alt mellem 400 og 2000 kroner.

Sådan sparer du på vand og varmen:

Du kan undgå at få en ekstraregning for vand og varme, hvis du:

  • Tager kortere bade
  • Slukker for varmen, når du tager længere tid væk fra din lejlighed
  • Vasker tøj og service ved lavere temperatur
  • Slukker for vandet, når du børster tænder
  • Bruger det rigtige skyl efter toiletbesøg.

Elforbruget er ikke altid med i aconto

Man kan ofte opleve, at elforbruget er inkluderet i acontobeløbet, men det er bestemt ikke altid. Derfor skal du tjekke med din udlejer, om du skal tilmelde dig et forsyningsselskab

El afhænger også meget af forbrug og kan koste mellem 200 og 1400 kroner afhængigt af dine vaner, men det er heldigvis ret nemt at spare på sammenlignet med varme og vand.

Sådan sparer du på el

  • Husk at slukke for lyset
  • Sluk helt for dit TV og din computer (ikke standby eller slumre)
  • Undgå tørretumbleren

De vigtigste forsikringer

Du vil som regel være dækket af dine forældres forsikring, indtil du fylder 21, men det er vigtigt, at du tjekker med forældrene!

Hvis du skal flytte sammen med en anden, skal I være opmærksomme på, at I som regel kun har brug for én indboforsikring for at dække hele husstanden.

Disse forsikringer skal du som minimum have:

Indboforsikring

Hvis du har en indboforsikring, dækker forsikringsselskabet dit indbo ved brand, indbrud osv. Det er dog meget forskelligt, hvor meget de forskellige forsikringsselskaber dækker, så det kan godt betale sig at sætte sig ind i tingene – det er ikke altid den billigste, der er den bedste!

Sørg også for, at der er en ansvarsforsikring med i indboforsikringen som dækker, hvis du kommer til at skade en anden person eller en anden persons ejendele.

Tjek også selvrisikoen (det beløb du skal betale selv…)

Ulykkesforsikring

Ulykkesforsikringen dækker, hvis du kommer til skade.

Her kan du vælge mellem en fritidsulykkesforsikring, som kun dækker i fritiden, eller en heltidsulykkelsesforsikring, som dækker hele døgnet rundt.

HUSK:

Der er som regel en række gode tilbud til studerende derude, så det kan godt betale sig at ringe til et par forskellige forsikringsselskaber!

Husk at betale licens

Hvis du ikke betaler medielicens, banker licensmanden på et tidspunkt på døren, og det er ikke nogen fornøjelse!

Det koster penge at lukrere på DR’s mange medier, og i øjeblikket ligger licensen på 2460 kr. om året. Det er kun kærestepar og ægtepar der må dele licensen, så selvom du har en roommate, skal I begge to betale! Du kan tilmelde dig DR’s medielicens her.

Glem ikke boligstøtten!

Nu sidder du måske og river dig i håret og tænker, at du kommer til at sidde ualmindeligt stramt i det, men det behøver ikke være så galt! Du kan nemlig få boligstøtte.

Boligstøtten er en fast månedlig ydelse, du får som tilskud til din huslejeudgift. Det eneste krav er, at du skal bo i en helårsbolig med eget køkken. Du kan læse mere om at få boligstøtte på Boligportalens hjemmeside, og du kan ansøge om boligstøtte på borger.dk

 

 

 

 

http://www.boligportal.dk/blog/2015/07/16/saadan-faar-du-den-billigste-husleje/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *