Lækker mad på et SU-venligt budget

Når man er studerende, skal man nogle gange være kreativ for at få enderne til at mødes sidst på måneden. Når husleje, forsikringer, streamingtjenester og fitnessabonnement er betalt, er der ikke nødvendigvis mange penge tilbage til mad. Men hvis du ikke kun vil spise pasta med ketchup, kan det godt betale sig at tænke lidt længere end bare til næste måltid mad.

Lav en madplan

Lav en madplan. Det råd har du med garanti hørt før, men det er der en grund til. Det er et virkelig godt råd og en nem måde at spare penge på. Hvis du hver søndag sætter dig ned og laver en madplan for den kommende uge, så sparer du ikke alene penge, du hjælper helt sikkert også miljøet. Du sparer nemlig penge ved at handle det hele på en gang, og du undgår at blive fristet af alle lækkerierne i supermarkedet flere gange om ugen. Du hjælper samtidig miljøet, fordi du kun køber de råvarer, som du rent faktisk skal bruge. Du ender altså ikke med at smide en masse mad, fordi det er blevet for gammelt.

Luksus i hverdagen – få et stempelkort hos Hungry.dk

Bare fordi man er på SU betyder det ikke, at der ikke også er plads til at forkæle sig selv med noget mad udefra. Du kan f.eks. få et stempelkort hos hungry.dk, hvor du kan samle stempler, som giver dig en gratis bestilling, når du har samlet 10 stempler fra samme restaurant – læs mere her. Det er en nem måde at få gode rabatter på og spare nogle penge, og det giver dig helt sikkert noget luft i madbudgettet.

Lad dig inspirere af din take away

Der kan være mange grunde til, at madbudgettet ikke altid holder. En af dem er, at det kan være svært at finde inspiration til, hvad man skal spise. Ofte kører man rundt i de samme fem retter med få variationer, og det er ikke spændende i det lange løb. Her kan det være en god idé at lade sig inspirere af sin favorit take away, og kaste sig ud i at efterligne det. Og hvis det går helt galt, kan du jo altid bestille noget mad fra hungry.dk og samle nogle flere stempler til dit stempelkort.