kontorstol

Studieliv: Sådan vælger du den rigtige kontorstol

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

De fleste studerende har ikke meget plads. Dog er det alligevel helt essentielt, at man har et sted, hvor man kan fordybe sig i sine studiebøger. Det behøver ikke være noget særligt, men den mest optimale løsning er, at man har et skrivebord samt en kontorstol, der er god at sidde i. Som flittig studerende tilbringer man nemlig meget tid i sin stol. Men hvor finder man den, og hvad skal man være opmærksom på, når man skal finde en ny kontorstol? Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du finder den helt rigtige kontorstol.

Stolen skal kunne justeres

Det første, du skal være opmærksom på, når du skal finde din nye kontorstol, er højden på sædet. Det skal være justérbart, og det skal være nemt at indstille det, så det matcher din egen og skrivebordets højde. Ved at gøre dette, mindsker du risikoen for spændinger i ryg samt nakke, hvilket er en af de største syndere til de arbejdsskader, der relaterer sig til stillesiddende arbejde — som dét at studere jo også hører ind under.

Hvad med ergonomien?

Det andet, du skal kigge efter, er ergonomien. Stolen skal have en god rygstøtte, så man er sikret den mest optimale komfort. Rygsøjlen er opbygget på samme måder hos alle mennesker; lændeknoglerne, der sidder på omkring ryggens nederste del, danner en nedadgående bue. Har man oplevet at få ondt i lænden efter at have siddet ned længe foran skærmen, så er det omkring lændeknoglerne, det gør ondt.

— Du kan finde kontorstole her.

Derfor er det mest optimalt, at man vælger en stol, der støtter omkring dette område. Har man ikke støtte i dette område, vil man ofte begynde at falde sammen, når man har siddet ned i lang tid ad gangen, og dette giver smerter i ryggen og spændinger i skuldrene.

 

Hvilket materiale skal jeg vælge?

Det er vigtigt, at man overvejer, hvilket stof, man ønsker, at stolen skal have. Det skal være behageligt at sidde på i lang tid ad gangen, og det må ikke blive for varmt, når det er sommer. De fleste vælger stof, læder eller kunstlæder, og det er egentlig en smagssag.

 

Armlænet er vigtigt

Det er noget, de færreste tænker over, men faktisk har armlænet en afgørende betydning for, hvordan din kropsholdning er, når du arbejder. Generelt bør man have armene tæt ind til kroppen, når man arbejder. På den måde skal man nemlig ikke gøre noget for at holde armene oppe, når man eksempelvis skriver på sin computer. Det kan nemlig også føre til, at man får spændinger i skuldrene.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *