Er tiden løbet fra karaktererne? Det mener mange eksperter

Er tiden løbet fra karaktererne?

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Unge gymnasieelever jagter topkarakterer som aldrig før. Eksperter advarer om, at den hæsblæsende karakterjagt giver en usund læringskultur og negativ indflydelse på selvopfattelse og selvtillid. 

Karakterer betyder mere for unge gymnasieelever i dag, end de gjorde for 19 år siden, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i år.

Og karakterræset præger da også læringskulturen i en negativ retning, mener flere eksperter, bl.a. fordi fokus kommer til at ligge på karaktergivningen snarere end på læringsprocessen.

Karaktergivning mangler evaluering

Til magasinet Asteriks siger lektor i motivation og læring ved Århus Universitet Frans Ørsted Andersen, at man bør erstatte karaktererne med en mere systematisk og dialogbaseret evaluering, hvor man og har fokus på at evaluere fremadrettet

Det betyder i praksis, at lærerne skal blive bedre til at forklare, hvad der ligger bag tallet, så det ikke bare står alene, og at lærerne skal forklare eleven, hvordan han skal gøre det bedre i stedet for at sætte et stempel i panden på ham.

Karakterer kun til naturvidenskabelige fag

Frans Ørsted Andersen mener dog godt man kan holde fast i karaktererne i de naturvidenskabelige fag, fordi der er et konkret facit, man kan forholde sig til. Det er i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, han ønsker at gøre op med karaktererne, fordi han ikke mener, det er muligt at opstille klare og obejektive kriterier for karaktergivningen.

I stedet kommer det til at handle om karaktergiverens ‘lune’.

Derfor mener han, det er helt afgørende, at man, som tidligere nævnt, får lavet nogle konkrete dialogbaserede evalueringsmetoder i de ikke-naturvidenskabelige fag for at reducere uretfærdigheden.

Forskel på indre og ydre motivation

Det største argument for at bruge karakterer som evalueringsform er det faktum, at det er motiverende. Ifølge Frans Ørsted Andersen er der imidlertid stor forskel på den ydre og indre motivation.

Den indre motivation er den motivation der kommer fra den oprigtige interesse og lyst til fordybelse af stoffet.

Den ydre motivation er den performanceorienterede motivation der retter sig mod jagten på de gode karakterer – jagten på 12-tallet. Det er samtidig overfladisk læring der hurtigt bliver glemt, når eksamen er overstået, men skaber en hel del stress.

Han mener, der er for meget ydre motivation blandt unge i dag, og at det kommer til at afspejle sig i kvaliteten af den arbejdskraft, vi får ud på arbejdsmarkedet.

Karaktergivning giver flere drop outs

Karaktererne har en tendens til at gruppere eleverne i to lejre: dem der kæmper hårdt for de gode karakterer, og dem der giver op.

Den ene lejr hører vi rigtig meget om. Det er 12-tals-pigerne der, som ordet antyder, jagter 12-tallet og ofte tilsidesætter en masse ting i deres liv for at kunne følge med i skolen. De er pligtopfyldende og ekstremt ambitiøse. Læs mere om 12-tals-pigerne her.

Men der er også en anden lejr. Det er dem, som vi ikke hører så meget om. Det er alle dem der giver op i karakterræset og ikke kan følge med – dem der ikke får en uddannelse.

I en longitudinelt studie – dvs. et studie, hvor man har fulgt den samme gruppe igennem flere år – har forskere nemlig fulgt elever fra grundskolen til 18-19 års alderen, hvor de kunne have færdiggjort en ungdomsuddannelse. Og ifølge disse undersøgelser var en del af de elever, der fik lave karakterer i grundskolen, så mærkede af deres dårlige erfaringer med karakterer, at de aldrig kom videre i uddannelsessystemet.

Diskussionen for og imod karakterer kører i hvert fald fortsat på højeste blus, og det skal blive spændende at se, om der i fremtiden bliver indført karakter-fri gymnasier og folkeskoler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *