Gode råd til studenterdagene

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

TILLYKKE! Du er blevet student og har fået huen på! Det er et stort øjeblik som skal fejres med manér med både familie og venner! Vi giver dig gode tips til de søde studenterdage! 

Du har udstået tre år med hårdt arbejde, lektier og afleveringer, og det betyder selvfølgelig, at det er tid til at købe lækkert nyt festtøj, drikke dig selv en kæp i øret og te dig som en neandertaler. Lige nu, og de næste par dage frem, er måske det eneste tidspunkt i dit liv, hvor det er socialt acceptabelt.

Men det kan være, du er den første i familien til at blive student og derfor usikker på, hvordan alt det der studenterhalløj egentlig fungerer. Hvem skal du fx. invitere til studentergildet? Hvor holder man studentergildet henne, og hvad laver man? Og hvad for noget tøj skal man have på til studenterugen?

Studiegildet

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen opskrift på studietiden. Der er ikke noget, man kan sige, du bare SKAL gøre, og der er slet ikke så mange traditioner forbundet med det som konfirmationer, bryllupper osv.

Det er faktisk langt fra alle der overhovedet holder et studentergilde.

Der er mange der bruger studentergildet som anledning til at samle hele familien og studentens vennekreds, men det er langt fra alle. Nogle inviterer også bare den nærmeste familie og spiser ganske almindelig aftensmad. Andre går helt amok med ballondrop, hollywood løber osv. osv. Hvis du har lyst til at der skal gøres noget særligt ud af studentergildet, kan du finde inspiration til at stable alle tiders fest på benene hos ctiparty.com.

Men det afhænger i høj grad af dit humør, om du har lyst til at invitere alle eller blot de nærmeste få. Derudover er der selvfølgelig også økonomiske overvejelser ift. plads, bespisning osv.

Studenterkørslen

Studenterkørslen er den sjoveste tid! I er en flok der har knoklet, grædt, grint, festet og hygget jer sammen igennem de sidste tre år – og nu har I ENDELIG lov til at give los og feste igennem sammen. ALLE SAMMEN.

Men det afføder samtidig nogle spørgsmål. Hvad skal man have på af tøj, hvad skal man fortælle sine forældre, de skal servere osv. osv. Dem tager vi lige hurtigt herunder.

Hvad har man på af tøj og sko?

Der er ikke noget, der kan ødelægge den store fest som at fryse eller være mega våd. Derfor handler det om at være snusfornuftig og vælge tøj efter vejret og ALTID have ekstratøj med.

Man kan sagtens få moderigtigt og smart tøj der ikke er højhælede sko for pigernes vedkommende og kjole og hvidt for drengene. Hos Fashionbox.dk finder du masser af lækkert og moderigtigt tøj til rimelige priser.

Stopper man andre steder end de forskellige familier?
Nej, det gør man ikke, medmindre man aftaler det med chaufføren. Det kan fx. være, hvis nogle taber huen på køreturen, eller der skal være tissepause, fordi der er langt imellem de forskellige stop.

Hvis klassen har haft et tæt forhold til en eller flere lærere, er det heller ikke usædvanligt, at man også besøger dem (forudsat de selvfølgelig gerne vil have det).

Hvad serverer man til sådan en flok fulde studenter? 

Sandheden er, at det ikke behøver være ret spændende. Studenterne får nemlig VIRKELIG meget at spise og drikke i løbet af dagen. Derfor skal det bare være let og hurtigt! Og gerne noget studenterne kan tage med på vognen.

Derudover skal du huske, at det er alkoholen der er i fokus. Derfor er det vigtigere med et udvalg af drikkevarer (også ikke-alkoholiske drikke fx. kaffe, vand osv.) og noget nem mad. Fx små rugbrødsmadder, frugt, jordbær, kage, sandwich osv.

Nogle er også mere opfindsomme og henter burgere fra McDonalds eller hyrer den lokale pølsebod.