Spar penge på data

Der er rigtig mange, der vælger abonnementer til deres smartphones med alt for meget data inkluderet. Der er ingen tvivl om, at man skal have nok data, da det er dyrt at tilkøbe, men alt for mange vælger løsninger der slet ikke passer til deres behov, men ender med at betale for det alligevel. Blandt dem der ofte går i fælden finder man studerende, som køber data i store mængder, uden at tænke på hvor lidt de bruger det.

De fleste har nok internet hjemme, uanset om det er et kollegie eller det er egen lejlighed. Her er der mulighed for at gå på det trådløse internet, og dermed ikke bruge noget data. Det samme gør sig gældende på alle uddannelsesinstitutioner, hvor der også er wifi, og derfor ikke brug for at bruge data.

For mange er den store datasluger ting som Spotify og lignende, men hvis man vælger at downloade sangene i appen mens man er på wifi, bruger man heller ikke data her, og når alt kommer til alt, så er et par gigabyte ofte rigeligt til de flestes behov, selvom mange vælger løsninger med både 20, 30 og sågar 50 GB data.

Hvis man bruger det, er det naturligvis fint, men der kan være mange penge at spare, og hvis økonomien er lidt stram, kan det være et godt og ikke mindst nemt sted at starte med at spare lidt penge, uden at man kommer til at lægge mærke til det. Det kan hurtigt blive til et par pizzaer i længden.

telepristjek.dk kan man finde sammenligninger på de forskellige abonnementer og vælge det billigste – her kan der nemlig også være mange penge at spare, hvis man vælger en dyr frem for en billig udbyder.