Den omdiskuterede fremdriftsreform er trådt i kraft

Hvis der er noget, der er blevet diskuteret i dansk uddannelsespolitik, er det fremdriftsreformen. Den har skabt røre og diskussion og givet mangt en studerende grå hår på hovedet siden den blev indført. Ja, faktisk er det ikke til at finde hoved og hale i, hvad vi må og ikke må som studerende.

Ikke desto mindre er den trådt i kraft. Fra 1 september 2015 er fremdriftsreformen nu aktuel for alle – dog er den blevet revideret en smule af den nye regering for at gøre det lettere for de studerende at sluge.

Herunder kan du få et lille indblik i reglerne før og efter ændringen af 20 november 2015.

Fremdriftsreformen kort fortalt

Fremdriftsreformen opstiller en række krav til såvel universiteterne og de studerende. Hvis universiteterne ikke lever op til dem, risikerer de at få en kolossal bøde, mens vi, som studerende, risikerer at få frataget vores SU.

Herunder de vigtigste punkter i reformen:

  1. Du skal tilmelde dig minimum 30 nye ECTS hvert semester.

Oprindeligt udspil: Du kan godt spare ECTS point op, så du tager flere et semester og færre det næste, men kravet er, at det skal være studierelevante fag, som du ikke tidligere har været til eksamen i. Du skal også tilmelde dig 30 nye per semester, selvom du har vedhæng fra tidligere fag, som du ikke har bestået. Tilmeldingen står du selv for.

Efter ændringen: Efter ændringen den 20 november 2015 er det op til universiteterne selv, om de vil håndhæve kravet om de 60 ECTS point om året. Eftersom kravet til universiteterne om at nedbringe studietiden med 4,3 måneder ikke er blevet ændret, kommer universiteterne dog sandsynligvis stadig til at kræve minimum 60 ECTS point om året. Men det bliver måske nemmere at få dispensation i særlige tilfælde…

2. Du tilmeldes automatisk til eksamen i et fag – og reeksamen

Ovenstående betyder helt konkret, at vi, i modsætning til tidligere, ikke længere har mulighed for at skifte valgfag ud. Tilmeldingen er nemlig bindende, nogle steder vil der dog være en bytteperiode de første 14 dage af semestret, men det skal man undersøge på sin studiehjemmeside.

Hvis vi fremover dumper vores første eksamensforsøg, bliver vi automatisk tilmeldt reeksamen i samme eksamenstermin. Reeksamen kan ikke afmeldes, men hvis vi også dumper den, har vi mulighed for selv at planlægge og tilmelde os det tredje og sidste forsøg.

3. Når du ikke har flere nye ECTS på din kandidat, skal du tilmeldes specialet

Det er sådan set lige ud af landevejen.

Det eneste der er vigtigt at vide, er at vi også skal starte specialet, selvom vi har fag, der ikke er bestået. Ikke-beståede fag, som skal tages igen, tæller nemlig ikke som nye ECTS point. Eventuelle ikke-beståede fag kan du enten vælge at tage sideløbende med specialet eller bagefter (der kan dog være en begrænsning på, hvor mange fag du må mangle at bestå, før du tilmelder dig specialet).

Øvrige vigtige ændringer per 20 november 2015

Per 20 november 2015 ændrede regeringen studiefremdriftsreformen med støtte fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative. Reformen blev ændret på fem parametre foruden det centrale krav om minimum 30 ECTS point per semester (som tidligere nævnt).

De fem øvrige ændringer betyder, at:

  • Institutionerne kan fastsætte løbende studieaktivitetskrav (maks 45 ECTS point om året)
  • Institutionerne har mulighed for at lave løbende, karaktergivende prøver og fremlæggelser
  • Institutionerne har bedre mulighed for at give dispensationer til fx iværksættere, formænd m.fl.
  • Studerende får faglig relevant merit ved studieskift
  • Bedre muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser

Universiteterne har ikke råd til at dumpe de studerende

Uanset hvor fine ord og hentydninger politikerne bruger, kommer de ikke uden om det faktum, at fremdriftsreformen blot er et middel til at spare penge, og den slags går typisk ud over kvaliteten. I dette tilfælde kvaliteten af de studerende, af os.

Universiteterne risikerer nemlig en bøde på 1 milliard kroner, hvis det ikke lykkes dem at nedbringe studietiden, derfor vil de selvfølgelig gøre alt for at nedbringe studietiden. Det betyder bl.a. lettere eksamener, fordi universiteterne ikke har råd til at dumpe de studerende, men i sidste ende også dummere studerende, eller studerende der ikke kan det stof, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Så tak for det kære politikere.