Den omdiskuterede fremdriftsreform er trådt i kraft

Hvis der er noget, der er blevet diskuteret i dansk uddannelsespolitik, er det fremdriftsreformen. Den har skabt røre og diskussion og givet mangt en studerende grå hår på hovedet siden den blev indført. Ja, faktisk er det ikke til at finde hoved og hale i, hvad vi må og ikke må som studerende.

Ikke desto mindre er den trådt i kraft. Fra 1 september 2015 er fremdriftsreformen nu aktuel for alle – dog er den blevet revideret en smule af den nye regering for at gøre det lettere for de studerende at sluge.

Herunder kan du få et lille indblik i reglerne før og efter ændringen af 20 november 2015.

Fremdriftsreformen kort fortalt

Fremdriftsreformen opstiller en række krav til såvel universiteterne og de studerende. Hvis universiteterne ikke lever op til dem, risikerer de at få en kolossal bøde, mens vi, som studerende, risikerer at få frataget vores SU.

Herunder de vigtigste punkter i reformen:

  1. Du skal tilmelde dig minimum 30 nye ECTS hvert semester.

Oprindeligt udspil: Du kan godt spare ECTS point op, så du tager flere et semester og færre det næste, men kravet er, at det skal være studierelevante fag, som du ikke tidligere har været til eksamen i. Du skal også tilmelde dig 30 nye per semester, selvom du har vedhæng fra tidligere fag, som du ikke har bestået. Tilmeldingen står du selv for.

Efter ændringen: Efter ændringen den 20 november 2015 er det op til universiteterne selv, om de vil håndhæve kravet om de 60 ECTS point om året. Eftersom kravet til universiteterne om at nedbringe studietiden med 4,3 måneder ikke er blevet ændret, kommer universiteterne dog sandsynligvis stadig til at kræve minimum 60 ECTS point om året. Men det bliver måske nemmere at få dispensation i særlige tilfælde…

2. Du tilmeldes automatisk til eksamen i et fag – og reeksamen

Ovenstående betyder helt konkret, at vi, i modsætning til tidligere, ikke længere har mulighed for at skifte valgfag ud. Tilmeldingen er nemlig bindende, nogle steder vil der dog være en bytteperiode de første 14 dage af semestret, men det skal man undersøge på sin studiehjemmeside.

Hvis vi fremover dumper vores første eksamensforsøg, bliver vi automatisk tilmeldt reeksamen i samme eksamenstermin. Reeksamen kan ikke afmeldes, men hvis vi også dumper den, har vi mulighed for selv at planlægge og tilmelde os det tredje og sidste forsøg.

3. Når du ikke har flere nye ECTS på din kandidat, skal du tilmeldes specialet

Det er sådan set lige ud af landevejen.

Det eneste der er vigtigt at vide, er at vi også skal starte specialet, selvom vi har fag, der ikke er bestået. Ikke-beståede fag, som skal tages igen, tæller nemlig ikke som nye ECTS point. Eventuelle ikke-beståede fag kan du enten vælge at tage sideløbende med specialet eller bagefter (der kan dog være en begrænsning på, hvor mange fag du må mangle at bestå, før du tilmelder dig specialet).

Øvrige vigtige ændringer per 20 november 2015

Per 20 november 2015 ændrede regeringen studiefremdriftsreformen med støtte fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative. Reformen blev ændret på fem parametre foruden det centrale krav om minimum 30 ECTS point per semester (som tidligere nævnt).

De fem øvrige ændringer betyder, at:

  • Institutionerne kan fastsætte løbende studieaktivitetskrav (maks 45 ECTS point om året)
  • Institutionerne har mulighed for at lave løbende, karaktergivende prøver og fremlæggelser
  • Institutionerne har bedre mulighed for at give dispensationer til fx iværksættere, formænd m.fl.
  • Studerende får faglig relevant merit ved studieskift
  • Bedre muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser

Universiteterne har ikke råd til at dumpe de studerende

Uanset hvor fine ord og hentydninger politikerne bruger, kommer de ikke uden om det faktum, at fremdriftsreformen blot er et middel til at spare penge, og den slags går typisk ud over kvaliteten. I dette tilfælde kvaliteten af de studerende, af os.

Universiteterne risikerer nemlig en bøde på 1 milliard kroner, hvis det ikke lykkes dem at nedbringe studietiden, derfor vil de selvfølgelig gøre alt for at nedbringe studietiden. Det betyder bl.a. lettere eksamener, fordi universiteterne ikke har råd til at dumpe de studerende, men i sidste ende også dummere studerende, eller studerende der ikke kan det stof, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Så tak for det kære politikere.

Kreativ og flot indretning af studieboligen

Ak ja, vi går alle sammen og sukker efter det nye Piet Hein og Royal Copenhagen, men det er der bare ikke liiige råd til på et su-budget. I dette indlæg får du fire gode tips til at indrette studieboligen.

Her op til jul er det jo selvfølgelig oplagt at ønske sig nogle af alle de dyre og fine ting, vi altid stræber efter, men det batter jo ikke specielt meget, når man kun får to tallerkener og en tekop. I hvert fald ikke i den samlede boligindretning.

Men der findes heldigvis masser af måder, hvorpå du kan indrette de små og kønsløse kvadratmeter i din studiebolig både funktionelt og personligt. Lidt god fantasi og et åbent sind bringer dig langt

1. Gå på loppemarked

Du er sikkert blevet opdraget til at gå en stor bue udenom loppemarkederne og genbrugsbutikkerne, men det er synd og skam. Der er nemlig masser af gode muligheder for at få en rigtig god pris på fine designermøbler.

Hvis du kaster dig over loppemarkederne, skal du bare være forberedt på at bruge nogle frugtesløse timer. Det er ikke altid, du finder noget der passer til din stil, men det kan til gengæld være meget hyggeligt at gå rundt, særligt hvis du har godt selskab med på turen. Og hvis du så endelig finder noget, du kan lide, bliver det rigtig spændende: så skal du nemlig til at prutte om prisen! En disciplin der er både sjov og spændende, og som du hurtigt bliver bedre til med træning!

2. Scan internettet grundigt igennem for gode tilbud

Javist, vi tænker selvfølgelig på Den Blå Avis og Guloggratis, men kender du også til de mange forskellige grupper på de sociale medier, hvor man sælger og køber brugt?

Det er ofte studerende, ligesom dig selv, der sælger deres ting til særdeles små priser, fordi de flytter ud eller væk eller sammen med kæresten. Ting, som de ellers ville have smidt ud, eller solgt til en isenkræmmer med dollartegn i øjnene, kan du altså få glæde af. Det kan oven i købet være, du kommer til at købe fra en af dine studiekammerater, så du ved, møblet har været i gode hænder, før du overtager det.

Det er ikke bare lækkert og billigt, det er skam også miljørigtigt – win-win.

3. Vær kreativ

Der er ikke meget som tapet der kan puste liv i enhver lejlighed. Eller jo, det er der faktisk. Men fælles for alle ting, inklusiv tapet, er, at det koster penge, penge du ikke har (endnu)

Derfor gør det ikke noget at være kreativ. Du kan fx finde en masse wallposts for at sætte dit helt personlige præg på lejligheden. Hvis du gemmer på en vaskeægte gør-det-selv-mand, kan du også tapetsere med eksempelvis gamle aviser. De er typisk rigtig gode til at pifte en ellers kedelig lejlighed op, særligt hvis du finder nogle avissider der betyder noget for dig.

4. Køb ikke ALT hos Ikea

“Jeg smutter lige i Ikea”. Den sang kommer du nok til at synge et par gange, når du indretter din bolig som studerende. Men vid, at det ikke nødvendigvis er Ikea der er billigst på ALLE parametre. Du finder mange møbler af god kvalitet til små penge, men ofte vil mere specialiserede producenter være billigere, fordi de indkøber større mængder.

Det gælder firmaet som Uniggardin, der også har en kæmpestor norsk og svensk afdeling. De har billigere gardiner end Ikea, fordi de får meget store leverancer.

Summassummarum er det altså meget fint at finde dine møbler i Ikea, men du skal bare være opmærksom på, at du godt kan få nogle af dine ting billigere andre steder (og oven i hatten få mere kompetent og specialiseret service).